Den grønne vejledning
|
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Nedrivning indvendig i bygninger Andre asbestopgaver Forord Vejledningens intentioner Indhold Hvorfor er asbest farligt? Hvor forekommer asbesten? Asbest skal registreres 1) Ifølge §1 skal alt ødelagt eller beskadiget asbest registreres og der skal iværksættes den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse. Registreringspligten gælder også for asbest, som i øvrigt indebærer en risiko, fx. påsprøjtet asbest. 3) Hvis der findes en sikkerhedsorganisation på virksomheden skal (bygherre, ejer eller bruger "arbejdsgiver") informere denne. Registreringen gælder ikke for udvendige asbestmaterialer og for "ikke-erhvervsmæssig" byggeri, hvorfor man som arbejdsgiver ikke kan gå ud fra at der foreligger oplysninger om alt asbest i bygningen. Er der den mindste mistanke om, at der er asbest i materiale eller i en bygning, skal asbestreglerne følges! Pligter for rådgivende, projekterende og bygherrer Inden arbejdet påbegyndes
Forberedende arbejder og forsegling af arbejdsområdet Alle revner, fuger, huller m.v. ved vinduer, døre og i murværk forsegles. Ventilationsanlæg stoppes. Evt. huller og åbninger på kanaler forsegles med tape eller plastfolie. Dette gælder også fast inventar, som senere vil være vanskelig at rengøre for asbestfibre, f.eks. skabe, radiatorer og meget ru overflader. Gulvtæpper afdækkes med hårde plader som tapes i alle samlinger. Ved opbygning af støvvægge (plastfolie på lægteskelet), som afgrænser et arbejdsområde, monteres plastfolien på den side der vender mod saneringsområdet, da de ru trælægter er vanskelige at rengøre. Udføres asbestsaneringen i varmecentraler med olie- eller gasbrændere i drift samt luftafkølede pumpemotorer, etableres friskluftforsyning til brænderne og motorerne via slanger/rør med forbindelse til det fri. Forurenet løst inventar støvsuges og aftørres med fugtig klud inden det fjernes fra lokalet. Forurenet nagelfast inventar, elektriske installationer, kabelbakker o.l. støvsuges og aftørres med fugtig klud inden der udføres forsegling/indpakning med plastfolie. De for saneringen nødvendige materialer, støvsugere og luftrensere m.m. anbringes derefter i området og adgangsslusen etableres. Princip for opbygning af sluse beskrives på side 8. Der opsættes advarselsskilte med teksten:
Skiltene placeres på forseglede døre, støvvægge, adgangssluser og øvrige steder, hvor det vil være praktisk at orientere om, at der pågår asbestsanering. Undertryk og luftrensning Undertrykket etableres ved hjælp af en eller flere luftrensere alle forsynet med absolutfiltre, også kaldet microfiltre eller HEPA filtre. Luftrenserne tjener endvidere det formål, at de filtrerer luften i området for svævestøv og dermed letter rengøringsarbejdet. Arbejdes der i større områder opstilles luftrensere i passende omfang for at sikre en god cirkulation af luften og derved undgå "døde" zoner med store støvkoncentrationer. Der tilstræbes et luftskifte på 10 gange pr. time af saneringsområdets totale rumindhold. Plastfolie på støvvægge og adgangssluser skal vise tydelige tegn på undertryk. Plasten skal bue ind mod arbejdsstedet. Afkastluften fra luftrenserne, som danner undertryk i saneringsområdet føres til det fri om nødvendigt via slanger eller rør. Luftrensernes grov-, fin- og absolutfiltre skiftes efter behov og i øvrigt i henhold til leverandørens forskrifter. Der foretages jævnlig kontrol af alle maskiners effektivitet. Adgang til saneringsområdet Opbygningen kan bestå af et lægteskelet beklædt med kraftig plastfolie. Slusen er normalt inddelt i 3 kamre, adskilt med plastdøre af løsthængende plastfolie med lægtestykker monteret forneden som vægte. Hængslede døre kan også benyttes. Såfremt eksisterende bygningsdele f.eks. vægge indgår i slusesystemet skal disse afdækkes forsvarligt. Gulve med gulvtæpper dækkes med hårde plader som tapes i samlingerne. Kan slusen blive udsat for ydre mekaniske påvirkninger, beskyttes plastvæggene med hårde plader. Adgangsslusen kan indrettes og fungere på 2 forskellige måder: 1) med bad eller 2) uden bad. 1) Indrettes slusen med bad, monteres en badebund og håndbruser i kammer 2. Spise-, opholds- og omklædningsfaciliteter indrettes andet sted i. h. t. gældende regler.
Grovsanering Asbestsanitører som udfører denne del af saneringsarbejdet skal altid indenfor området benytte egnet åndedrætsværn, samt være iført særligt arbejdstøj. Fjernelse af asbestholdige materialer skal ske med stor forsigtighed for at begrænse støvudviklingen (undgå materialerne går i stykker). Luftrensere og recirkulationsrensere placeres så tæt på arbejdsstedet som muligt. Demonterede materialer placeres direkte i plastsække eller kasser forede med plastfolie. Affald med skarpe kanter og hjørner kan indpakkes i dobbelt plastfolie eller eventuelt anbringes i plastforede papkasser. Søm og skruer fjernes eller ombukkes. Arbejdsområdet og adgangsslusen rengøres løbende ved støvsugning. Alle demonterede materialer, som ikke kan rengøres betragtes som asbestaffald og deponeres på specialdepot eller godkendt fyldplads. Plastsække/plastfolie som benyttes i saneringsområdet til emballering af affald bør have en min. tykkelse på 170 mm. Sække lukkes med ombuk, tiltapes og rengøres ved støvsugning inden de flyttes til slusens kammer 3 for her at blive anbragt i yderligere en kraftig plastsæk, som lukkes tilsvarende og rengøres inden den transporteres ud gennem slusen. Plastsække og -plastemballage skal tydelig mærkes "ASBEST" Afhængig af affaldsmængde og art, kan der placeres en transportsluse på siden af kammer 3, hvorigennem affaldet fjernes. Alt asbestholdigt affald der er fjernet fra arbejdsområdet skal opbevares i aflåst rum eller aflåst container mærket "ASBEST". Grovsaneringen afsluttes med en omhyggelig støvsugning af hele saneringsområdet. Visuel Kontrol af grovsaneringen foretages inden finsaneringen /slutrengøringen påbegyndes. Finsanering / slutrengøring Der foretages en grundig rengøring af saneringsområdet ved støvsugning og aftørring af alle overflader hvor dette er muligt. Det kan være nødvendigt at gentage rengøringsprocessen flere gange, evt. med mellemliggende luftrensningsperioder af et døgns varighed, alt efter den oprindelige art og mængde af asbest i rummet. Samlinger og sprækker fremkommet under grovsaneringen rengøres omhyggeligt enten ved støvsugning eller ved blæsning med trykluft med reduceret tryk. Der vælges rengøringsmidler/metoder, som erfaringsmæssigt er bedst egnede til den foreliggende opgave. Alt værktøj og alle materialer, der ikke skal benyttes til rengøringen, renses meget grundigt og/eller pakkes i plastsække, hvorefter det fjernes fra området. Efter endt rengøring foretages visuel kontrol af området. Der opretholdes fortsat undertryk i saneringsområdet, indtil slutkontrol og endelig godkendelse foreligger. Slutkontrol Kontrolmetoden aftales inden arbejdet påbegyndes i hvert enkelt tilfælde mellem bygherre og entreprenør. Visuel kontrol. Det færdigsanerede område gennemgås af parterne. Der må ved gennemgangen ikke konstateres støv i lokalet. Luftprøve. En luftpumpe påmonteret et specialfilter opstilles i saneringsområdet. Filteret gennemstrømmes i en given tidsperiode af en bestemt luftmængde. Der tages min. 2 luftprøver pr. område. Fibre, som er aflejret på filteret, optælles og analyseres under mikroskop. Mængden af fibre pr. m 3 luft i området kan derefter beregnes og må normalt ikke overstige 10.000 pr. m 3. Geltapeprøve. Til denne metode benyttes et stykke rektangulær plastfolie pålagt en klæbende gel. Ved aftryk på flader opsamles overfladestøv og geltapen analyseres derefter under mikroskop for at bestemme mængden af evt. asbestfibre. Ud fra dette bedømmes rengøringsstandarden. Analyser af luftprøver og geltapeprøver bør udføres af et neutralt institut. Asbestaffald Eksempler på farligt asbestaffald vil efter Miljøstyrelsens vurdering være asbeststøv (fibre), filtre, bløde lofts- og vægplader, samt brudte, beskadigede eller bearbejdede tagplader indeholdende asbest. Mens hele ubeskadigede tagplader kan kategoriseres som ikke-støvende og dermed ikke-farligt affald. Der vil dog altid være behov for en konkret vurdering i den enkelte situation. Sammenhængende asbestplader, som ikke er støvende må betragtes som ikke-farligt affald. Alt asbestholdigt affald skal anmeldes til det stedlige kommunale miljø-kontor, der anviser, hvor affald af type 1 og 2 skal deponeres. Type 1: Stærkt støvende asbestaffald, filtre og lignende skal opbevares befugtet i tæt lukket emballage mærket ”ASBEST”. Affaldet skal deponeres på godkendt modtagestation. Type 2: Asbestholdigt affald, der kan støve, f.eks. teknisk isolering, bløde lofts- og vægplader, knust eternit og lignende, skal opbevares og transporteres befugtet og emballeret i dobbelte plastsække eller plastfolie, så det ikke kan støve til omgivelserne. Affaldet skal deponeres på godkendt specialdepot. Type 3: Ikke støvende asbestaffald, hvor asbesten er fastbundet f. eks. større fraktioner af eternitplader og lign. Affaldet kan afleveres på fyldplads, der er godkendt til at modtage affald af denne type. Afrigning Alle advarselsskilte nedtages. Luftrensere og støvsugere forsegles og stoppes for derefter at blive fjernet fra området. Gulvarealerne omkring sluse og skillevægge rengøres. Hvis muligt åbnes døre og vinduer for at gennemlufte lokalet grundigt. Asbestsaneringsopgaven kan herefter betragtes som afsluttet.
Udvendig nedrivning
Følgende regler skal følges Der udarbejdes en arbejdsplan for opgaven. Medarbejderne skal have gennemgået oplæring og særlig instruktion - se afsnit om uddannelse side 14 Arbejdsområdet afgrænses, så uvedkommende ikke får adgang og der opsættes advarselsskilte. Hvor stillads er nødvendigt, opsættes kasseskærme jf. stilladsreglerne, suppleret med plastik til opsamling af eventuelt nedfald. Vinduer og udvendige døre holdes lukkede. Riste, kanaler m.v. afdækkes. Ventilationsanlæg afbrydes. Under demontering som udvikler asbeststøv, bærer håndværkerne egnede dragter og masker. Arbejdet skal udføres så de asbestholdige materialer så vidt muligt ikke beskadiges. Ved støvende opgaver kan det være nødvendigt at befugte pladerne. Efter endt sanering foretages rengøring af underlag og afdækningsmaterialer. Rengøringen udføres på følgende måde: A. Støvsugning (absolutfilter påmonteret) B. Vådaftørring - hvis muligt. I umiddelbar nærhed af saneringsområdet skal der etableres bade- og opholdsfaciliteter. Alt asbestholdigt affald opsamles og anbringes i lukket, aflåselig container. Affaldet deponeres på losseplads efter gældende regler. Såfremt der foretages montering af nye materialer ovenpå asbestholdige belægninger, skal ovenstående forholdsregler overholdes, idet der vil fremkomme frie asbestfibre ved boring eller anden bearbejdning af disse emner. Forsegling Poseløsning Udarbejdelse af arbejdsplan. Anmeldelse til Arbejdstilsynet samt for foreningens medlemmer til kontrolfunktionen. Der benyttes egnede poser. Arbejdsområdet afgrænses og der opsættes advarselsskilt. Medarbejderne skal have gennemgået den lovpligtige uddannelse og instruktion i anvendelse af posemetoden. De skal anvende støvafvisende dragt og åndedrætsværn med P3 filter. Før og efter demonteringen foretages en grundig støvsugning af bygningsdele omkring saneringsstedet Affaldet indpakkes og mærkes ASBEST, hvorefter det afleveres på specialdepot. Enmands støvtelt (telefonbox løsning) Ved arbejder, hvor der udvikles meget støv, skal der benyttes et luftforsynet åndedrætsværn, da et filtrerende åndedrætsværn ikke yder tilstrækkelig beskyttelse. Demontering af gasradiatorer Gulvet omkring gasradiatoren afdækkes med plastfolie og der opstilles en luftrenser med absolutfilter tæt ved arbejdsstedet. Radiatoren løsnes og asbestpakningen ved aftræksrøret fugtes, hvorefter den forsigtigt demonteres og indpakkes i plastpose. Aftræksrøret skubbes eller hives forsigtigt ud og anbringes i plastsæk. Området støvsuges og vådaftørres. Arbejdet udføres med engangsdragt. Metoden kræver 2 personer, de skal anvende åndedrætsværn m. P3 filter, støvafvisende dragt. Bade- og opholdsfaciliteter i henhold til gældende regler. Affaldet indpakkes og mærkes ASBEST, hvorefter det afleveres på specialdepot. Uddannelse, oplæring og instruktion
Et oplærings- og instruktionsforløb skal indeholde oplysninger om:
Sikkerhedsudstyr Specialdragter og -fodtøj benyttes under hele saneringen. Flergangsdragter vaskes med en hyppighed afhængig af arbejdets art. Engangsdragter kasseres efter brug og deponeres som asbestholdigt affald. Benyttede engangsdragter skal være godkendte til asbestsanering. Mindre støvende indvendigt arbejde. Ved mindre støvende arbejde, som f.eks. rengøring kan benyttes helmaske, som luftforsynes fra batteridrevet turboenhed. Masken forsynes med P3 filtre. Der må max. arbejdes i 6 timer pr. dag, afbrudt af passende hvilepauser. Brugen af filtrerende åndedrætsværn skal begrænses til 3 timer, med mindre der benyttes filtrerende åndedrætsværn forsynet med turboenhed. Specialdragter og -fodtøj benyttes under hele saneringen. Indvendige reparationer/indkapslinger. Ved meget lidt støvudviklende arbejde, f.eks. indvendige reparationer, benyttes halvmaske påmonteret P3 filtre samt godkendt engangsdragt. Udvendig nedrivning. Ved meget lidt støvudviklende udvendigt arbejde, demontering/nedrivning, kan halvmaske påmonteret P3 filter og godkendt engangsdragt benyttes. Ved stærkt støvende udvendigt arbejde, skal skærpede forholdsregler iagttages. Sikkerhedsudstyr generelt. Sikkerhedsudstyr (dragter, masker, maskiner m.v.) må ikke fjernes fra saneringsområdet og sluserne uden at være grundigt rengjort eller pakket i lufttætte plastsække. Bekendtgørelser og meddelelser - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 "Bekendtgørelse om asbest". - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 993 af 1. dec. 1986 "Bekendtgørelse om registrering m.m. af asbest" - Arbejdstilsynets vejledning C.2.2 Juli 2005 - Asbest - Arbejdstilsynets vejledning D.5.4 Marts 2003 - Åndedrætsværn - Når du støder på Asbest - BAR Bygge og Anlæg 2001 - SBI-ANVISNING 153, Statens Byggeforskningsinstitut 1986 "Asbestholdige materialer i bygninger" (udgives ikke mere) Oversigt for visse typer asbestarbejde 2) Ved reparation forstås indkapsling og forsegling af asbestholdigt materiale, som er i hel stand 3) Ved vedligeholdelse forstås udspartling eller forsegling af små områder med små huller samt forsegling af enkelte intakte uperforerede asbestholdige plader eller inddækning af asbestholdige tage. Oversigt over visse typer asbestarbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 Bekendtgørelse om registrering m.m. af asbest I henhold til § 22, stk. 1, § 39 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jfr. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, og efter bemyndigelse i henhold til lovens §73, fastsættes: § 1. En arbejdsgiver skal registrere asbestholdige materialer, som er beskadigede, eller som i øvrigt indebærer risiko for udsættelse for asbest. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal på baggrund af registreringen iværksætte den fornødne indkapsling, forsegling eller fjerernelse af asbestholdige materialer. § 2. Arbejdsgiveren skal inden reparation, vedligeholdelse, installation eller lignende bygningsmæssige foranstaltninger foretage en registrering af, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt materiale. Registreringen skal vedrøre de dele af arbejdspladsen, hvor de bygningsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. § 3. Arbejdsgiveren skal orientere sikkerhedsorganisationen om den i § 1, stk. 1, og §2 nævnte registrering. § 4. Registreringspligten efter denne bekendtgørelse omfatter ikke asbestholdige materialer anvendt til udvendig brug. § 5. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde tillade afvigelse fra bestemmelserne i §§ 1-2, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt § 6. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse behandles efter arbejdsmiljølovens § 81. § 7. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 1-3, eller ikke efterkommer påbud, som er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 2. For overtrædelse af §§ 1-3 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.marts 1987. Direktoratet for arbejdstilsynet, den 1. december 1986 Erik Andersen / Erik Kjærsgaard
|
